Om Den Danske Druideorden

Druideordenens historiecontent/the-order-of-druids.jpg

Vor tids druideorden blev grundlagt i London i 1781 af den engelske gentleman Henry Hurle. På London-pubben ”The Kings Arms” i Poland Street stiftede han en selskabelig forening, hvor man kunne samles i fred for datidens evindelige politiske og religiøse stridigheder. Londonpubben eksisterer den dag i dag, og Druideordenens tilblivelse er markeret med en plade på ydervæggen. Selskabet blev hurtigt omdannet til en egentlig broderorden med de gamle druider som forbillede.

Idéen om at danne en druidisk broderorden blev imidlertid fostret allerede i begyndelsen af 1700-tallet af den engelske fritænker og samfundskritiker John Tolland. Han fremlagde sine synspunkter og forslag til stiftelse af en druidisk broderorden i 1717. Imidlertid døde John Tolland fem år senere uden at opleve sine tanker og forslag realiseret. Flere uafhængige druideordener opstod.

Old King's Arms Tavern

Winston Churchill var medlem af Druideordenen i England

Ordenen spredtes først til de engelsktalende lande, USA, Australien og New Zealand og d. 15. december 1872 blev den første loge indstiftet i Berlin i Tyskland. Herfra kom Ordenen til Sverige d. 11. juli 1904. Fra Sverige kom Ordenen til Danmark d. 27. august 1921, hvor forfatteren og billedhuggeren Sofus Nervil blev udnævnt til Ordenens grundlægger og stifteren af den første danske loge, der fik navnet GRAL.

Druideordenen er i dag hjemmehørende i Norge, Sverige, Tyskland, Schweiz, Finland, Island, England, USA, Australien, New Zealand og Danmark.

content/united-ancient-order-of-druids.jpg

Danmark tilsluttede sig U.A.O.D. (United Ancient Order of Druids) – Den Forenede Gamle Druideorden (FGDO).

Hvem var Druiderne?

Længe før vor tidsregnings begyndelse udfoldede der sig en højtudviklet og åndeligt baseret kultur på De Britiske Øer. Dens imponerende karakter og dybde er lige så skelsættende, som den er ukendt for de fleste. Her udfoldede druidernes visdom sig, den keltiske naturindsigt og praktiske livsfilosofi.

De keltiske folkestammer levede i Europa fra omkring 1800-2000 år f.Kr. Romerne kaldte dem også for Gallerne. Druiderne var kelternes præster, filosoffer, trubadurer og kunne i oldtiden sammenlignes med bl.a. Indiens bramaner, og på samme måde, som hinduernes bramaer, stod Druiderne meget højt i folkets øjne. De var bindeled mellem menneskene og guderne, og folket troede derfor, at de var i besiddelse af magiske kræfter. Druiderne udfyldte de absolut højeste pladser i samfundet, fordi de var folkets kloge og vise mænd og kvinder.

content/egetrae.jpg

Druidismen var kilden til hele den keltiske kultur.

De keltiske myter om Merlin, kong Arthur og gralstraditionen, druidernes fredelige møde med de første kristne, den hellige ø Iona og Sankt Columba og legenden om Josef fra Arimathea og Glastonbury er bare nogle af de forgreninger, som viser veje til de mange spor, som Druidernes visdom har trukket.

På grund af Druidernes dyder, visdom, kundskaber og livsførelse valgte Henry Hurle, at hans selskabelige forening skulle styres af en præsident, som blev kaldt Ærke Druide, og fortsatte han: ”Lad vort hovedformål blive, at oplyse sindet, fremme harmoni, opmuntre til afholdenhed, energi og dyd. Dette var også de mest fremtrædende læresætninger blandt de gamle Druider – vore store forbilleder.

Formålsparagraffer

bubble